Tryghed i klubben

Vis hensyn i Nexø Tennis Klub
Nexø Tennis Klub skal være et rart sted at komme når du har lyst til at spille tennis, få motion, socialt samvær og nye udfordringer. Der skal være plads til alle.


Børneattester
I Nexø Tennis Klub er vi opmærksomme på at sikre tryghed for vores ungdomsmedlemmer og deres forældre.Trænere og ledere over 15 år der har kontakt med ungdomsspillere skal have en børneattest. Den sikrer at ingen trænere og ledere har været involveret i sager om pædofoli.
Du kan læse mere i folderen "Vejledning til idrætsforeninger om at indhente og håndtere børneattester", tryk her

God fornøjelse i Nexø Tennis Klub!


Tennis for alle

Det er sjovt at spille tennis - og så er det samtidig god motion. Tennis er en sport, hvor man mødes og spiller sammen, ung som gammel. Det er med til at gøre tennis til en god familie-sport.

Når vi mødes i klubben, store som små, unge og gamle, så har vi netop den bredde af medlemmer, der giver et godt klubliv og alle med en fælles interesse for tennis.

Nogle medlemmer har spillet tennis i mange år - andre er lige begyndt. Nogle vil vinde kampe og andre er med for sjov og hygge.

I Nexø Tennis Klub er der plads til os alle og det er netop dét, der gør Nexø Tennis Klub til det vi er glade for.

Hvis du har lyst, så kig forbi klubben og se banerne og klubhuset - og tag en snak med medlemmerne.
Vi vil glæde os til at se dig!

Nexø Tennisklub  |  Stadionvej 23  |  3730 Nexø  |  Opdateret d. 12.6.2015